Nye EU-regler kræver gennemsigtighed, men musikkens kunstnere mangler stadig rettigheder og betaling

AI-genereret indhold skal nemmere kunne spores, deepfakes skal deklareres, og visse AI-virksomheder skal åbne mere op om deres træningsmateriale- og metode. Men for artister står et afgørende hul stadig åbent: Reglerne sikrer ikke, at du bliver spurgt, hvis din musik eller performance bruges til AI, eller at du bliver betalt for det.

Af Julie Westh Nielsen

Er stemmen ægte? Er sangen lavet af et menneske? Og hvad er den AI-model, der har lavet den, egentlig trænet på? Det er nogle af de spørgsmål, nye EU-regler skal gøre det lettere at få svar på.

Fra 2. august gælder nye krav om gennemsigtighed for AI-genereret materiale og dermed også musikværker. For artister er der især tre ændringer at holde øje med i en ny virkelighed, hvor AI-genereret indhold skal efterlade et digitalt mærkat.

Det handler om tydelig deklarering af såkaldte deepfakes (red. video, billede eller lydoptagelse, der er skabt eller manipuleret ved hjælp af kunstig intelligens), åbenhed om, hvad AI-modellerne er trænet på og at AI-genereret indhold skal have et digitalt mærkat på sig.

Men reglerne giver ikke artister og rettighedshavere ret til samtykke eller betaling for deres arbejde.

“Reglerne er et skridt frem, men de løser langt fra hele problemet omkring AI for musikkens kunstnere. Det er godt, at der kommer mere åbenhed om AI. Men kunstnerne får ikke hverken indflydelse eller betaling med de nye regler,” siger Jens Skov Thomsen, chef for sekretariat og jura i Dansk Artist Forbund.

Mere gennemsigtighed, men langt fra fuld gennemsigtighed

De nye regler skal gøre det lettere at afkode, hvornår en tjeneste eller producent har brugt AI. De stiller tydeligere krav om gennemsigtighed, i de tilfælde hvor AI skaber noget, der ligner virkeligheden.

Hvis en artists stemme bliver kunstigt efterlignet, eller en video får det til at se ud, som om en artist gør eller siger noget, vedkommende aldrig har gjort eller sagt, kan der være tale om en deepfake.

Dansk Artist Forbund har tidligere brugt betegnelsen fake-art om AI-indhold, der efterligner virkelige artister.

I de tilfælde skal man tydeligt kunne se, at indholdet er lavet eller manipuleret med AI, fastlår de nye regler.

“Det er selvfølgelig positivt, at vi som forbrugere kan få tydeligt angivet, når noget er falsk. Men hvis stemme eller performance er brugt uden aftale, bliver problemet ikke løst af, at man bagefter sætter et mærke på,” siger Jens Skov Thomsen.

Det nye krav om tydelig mærkning gælder heller ikke alt AI-manipuleret indhold. For indhold, der ikke er kategoriseret som en deepfake, ligger ’mærkatet’ skjult i filens digitale data. Derfor er mærket ikke nødvendigvis noget, du som musikforbruger eller rettighedshaver altid selv kan se. De nye regler skelner med andre ord mellem AI-manipuleret indhold og deepfakes.

”Der er kommet mere gennemsigtighed, men ikke fuld gennemsigtighed, og det kan potentielt stille store krav til kontrolmekanismer og håndhævelse af de nye regler. Vi er kun lige nået til at finde ud af, om det seneste direktiv fra EU er blevet tilstrækkeligt implementeret i praksis,” siger Jens Skov Thomsen.

Gennemsigtighed er ikke det samme som rettigheder

EU-reglerne kræver også mere åbenhed om, hvad visse AI-modeller er trænet på. Virksomhederne bag skal offentliggøre en oversigt over deres træningsmateriale på deres egen hjemmeside, så blandt andre kunstnere og andre rettighedshavere kan få mere viden om, hvor materialet kommer fra.

De skal blandt andet oplyse om større datasamlinger og andre centrale kilder, som modellen er trænet på. Virksomhederne skal også have en politik for, hvordan de overholder EU’s regler om ophavsret.

Men de behøver ikke offentliggøre en liste over hver enkelt sang, film eller tekst, de har brugt. Som artist får du derfor stadig ikke nødvendigvis svar på det mest konkrete spørgsmål: Er mit arbejde blevet brugt til at træne AI?

Dansk Artist Forbund har sammen med andre danske rettighedsorganisationer tidligere krævet, at AI-virksomheder skal give brugbar viden om deres træningsmateriale, respektere kunstnernes rettigheder og indgå aftaler om brug og betaling.

Læs mere om DAF og DMF’s rettighedsforbehold her.

Reglerne gælder, men hvem skal holde øje?

AI Act er en EU-forordning. Det betyder, at reglerne allerede gælder direkte som lov i Danmark. Brud på blandt andet gennemsigtighedskravene kan føre til bøder på op til 15 millioner euro eller tre procent af en virksomheds globale årsomsætning.

Men Danmark har endnu ikke udpeget den myndighed, der skal kontrollere, om reglerne om blandt andet AI-mærkning og deepfakes bliver fulgt.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Dansk Artist Forbund, at styrelsen indtil videre har ansvaret for at vejlede om reglerne. Det er ministeriet, der skal udpege den myndighed, som skal føre tilsyn.

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet bekræfter, at arbejdet med at udpege de danske tilsynsmyndigheder stadig er i gang. Ifølge ministeriet havde den tidligere regering fremsat et lovforslag, der skulle skabe rammerne for det danske tilsyn, men forslaget bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget. Ministeriet forventer at fremsætte lovforslaget igen hurtigst muligt i det kommende folketingsår.

Dansk Artist Forbund har også spurgt ministeriet, hvordan reglerne konkret skal håndhæves i Danmark, indtil tilsynet er på plads. Det spørgsmål har ministeriet ikke besvaret.

Reglerne gælder altså allerede. Men Danmark har endnu ikke fået den kontrol på plads, der skal sikre, at en central del af dem bliver fulgt.