fagligt fællesskab og professionelt forbund for musisk og fysisk scenekunst
fagligt fællesskab og professionelt forbund for musisk og fysisk scenekunst
fagligt fællesskab og professionelt forbund for musisk og fysisk scenekunst
Sunniva. Billedet er taget af Einar Klingodencrants
Sunniva Byvard
Billedet er taget af Einar Kling Odencrants

Få individuel
sparring

Det kræver sin artist at arbejde indenfor de kreative fag. Derfor tilbyder Dansk Artist Forbund også individuel support, hvor du kan få 1:1 sparring indenfor tilrettelæggelse af pressearbejde, regnskab, karriere og professionel assistance til ansøgningsprojekter eller pressetekster.

Med andre ord får du hurtig og kompetent faglig assistance på de mange arbejdsområder en udøvende kunstner skal mestre i dag.

Fakta

 

  • Der søges og bevilges løbende
  • Bevilliges efter først-til-mølle princip – der er et begrænset antal forløb hvert år
  • Pris og timetal varierer på de enkelte forløb, som er tilpasset det enkelte arbejdes karakter
  • Alle forløb tilrettelægges under hensyntagen til specialisternes kalendere

Revisorkonsultation

Har du brug for revisions- og regnskabsrådgivning? Gennem forbundet har du mulighed for en konsultation hos revisor Bent Malinovsky, der er specialist i musikerregnskaber. Du kan blandt andet få rådgivning om moms og skatteforhold eller få gennemgået skattesager og af statements fra pladeselskaber.

Karrierecoaching

Arbejdsmarkedet er omskifteligt. Det gælder også for kunstnere. Derfor giver Dansk Artist Forbund mulighed for at benytte en coach til afklaring af faglig videreudvikling af karrieren, nye arbejdsområder eller efteruddannelse.

Som medlem kan du efter ansøgning og mindre egen betaling få coaching hos professionelle eksterne konsulenter med hver deres speciale indenfor det kunstneriske arbejdsmarked.

PR- og presserådgivning

Står du klar med stort projekt, musikudgivelse, show eller en storeturné, kan du få professionel promotion rådgivning af målrettede PR- og pressekonsulenter. De giver en klar tilbagemelding på projektets muligheder for promotion og vurdering af hvordan arbejdet kan gøres. Som artist eller musiker udfører du selv de enkelte presseopgaver – eller vælger at betale andre for at gøre det.

 

Pressemeddelelse

Få en brugbar pressemeddelelse til dit projekt skrevet af en af vores tilknyttede journalister.

På baggrund af dit projekt bliver du matchet med en journalist, der ser og/eller lytter til dit materiale, interviewer dig og derefter skriver en pressemeddelelse, som frit kan bruges til at formidle projektet.

Logic og studieopsætning

Hvis du har problemer i arbejdet med Logic X og har brug for teknisk hjælp, kan du søge om en konsultation.
Du får kompetent assistance til at få teknikken til køre i dit hjemmestudie – hvad enten det er mikrofonen, der driller, eller du bare ikke kan få hul igennem.