find fonde og frister til dine projekter: klik her og tilmeld dig
find fonde og frister til dine projekter: klik her og tilmeld dig
find fonde og frister til dine projekter: klik her og tilmeld dig

Arbejdsmiljø,
sikkerhed og krænkelser

FÅ FAGLIG RÅDGIVNING OM ARBEJDSMILJØ OG SEXISME PÅ

📞33 34 60 20📞

Arbejdsmiljø og krænkelser

Alle har ret til at arbejde i et respektfuldt miljø. Det betyder, at arbejdet skal udføres i et miljø, som er fysisk og psykisk sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Alle har et ansvar for arbejdsmiljøet, og en arbejdsgiver og ledelse har altid det endelige ansvar.

Samtale om din situation og rettigheder

Som medlem kan du få en personlig og fortrolig samtale med hjælp til at afklare dine rettigheder og handlemuligheder, uanset hvad din henvendelse drejer sig om. Det er den faglige vurdering af din henvendelse, som sætter retningen for, hvordan vi kan hjælpe – hvad enten der er tale om juridisk hjælp eller et behov for at tale med en specialist i arbejdsmiljøproblemer. Forbundet har i særlige tilfælde også mulighed for at henvise til en psykolog med speciale i musikbranchen og/eller arbejdsmiljø.

Har du en uoverensstemmelse med en kollega

Uanset hvem du har en arbejdsrelateret uoverensstemmelse med, kan du få en fortrolig samtale. Hvis der er tale om arbejdsmiljø, så kan forbundet gå fagligt ind i sagen, med hjælp og vejledning.

Tavshedspligt

Hvad har du oplevet? Hvad har du brug for, og hvad er dine muligheder for at handle på det, der er sket?
Du bestemmer, hvad I skal tale om, og forbundets rådgivere har tavshedspligt.

Sikkerhed for fysiske artister

Hos Dansk Artist Forbund arbejder vi for at øge sikkerheden for fysiske artister i blandt andet cirkus. Her kan du finde en tjekliste til at forbedre sikkerheden – både hvis du er arbejdstager og arbejdsgiver. Listerne inkluderer alt fra at have forsikringer, kontrakter og godkendt udstyr til at have en sikkerhedsansvarlig.

Tjekliste til artisterne:

På dansk: Tjekliste til artist

På engelsk: Checklist for artists- english version

Tjekliste til arbejdsgiverne:

På dansk: Tjekliste til cirkus

På engelsk: Checklist for cirkus- english version