Kollektiv forhandling
Dansk Artist Forbund er en faglig organisation. Det betyder, at vi kan indgå kollektive aftaler på medlemmernes vegne om løn- og arbejdsvilkår. Det adskiller os fra interesse- og genreorganisationer. I praksis betyder det, at hvis du for eksempel skal indgå aftale med et teater eller Danmarks Radio, så er der allerede forhandlet på dine vegne, enten via Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund eller Dansk Skuespiller Forbund. Hertil kommer, at vi også er med i det kollektive rettighedssystem, som indgår i forhandlinger om dine rettigheder.
Dansk Artist Forbund har indgået flere overenskomster. Aftalerne fastsætter minimumssatser og fastslår hvilke rettigheder, der overdrages i arbejdsforholdet.
Få et overblik over dem her.
TV
- DR overenskomst – for DRs egenproduktioner
- DR transmissionsaftale – når DR transmitterer fra andres arrangementer
- DR artistoverenskomst – for cirkus eller varieteartister i DRs programmer
- Tv2-produktioner – vilkår for musikudøvere i tv-produktioner
- Nordisk Film aftale – vilkår for musikalsk medvirken i Go’ Morgen og Go’ Aften programmer
- Monday (tidligere Skandinavisk Filmkompagni) – gælder optræden i selskabets TV-produktioner
- Eyeworks – gælder medvirken i talkshowet Meyerheim på TV2 Charlie
Radio
- DR overenskomst – gælder DRs egenproduktioner
- DR transmissionsaftale – når DR transmitterer fra andres arrangementer
Cirkus
- Overenskomst med Cirkus Arena – gælder medvirken som artist i Cirkus Arena
- DR artistoverenskomst – for cirkus eller varietéartister i DRs programmer
Hospitalsklovne
- Overenskomst for hospitalsklovne – for hospitalsklovne ansat hos foreningen Danske Hospitalsklovne
Reklamefilm
- Overenskomst med Producentforeningen – for sangere, artister, musikere, skuespillere, koreografer mv.
Dubbing
- Overenskomst med Producentforeningen – gælder sangere, skuespillere mv.
Kollektiv rettighedsforhandling
I Danmark har vi en stolt tradition for kollektiv rettighedsforhandling. Den betyder, at vi har et af verdens bedste rettighedssystemer, som både er forholdsvis nemt at gennemskue, og som giver god betaling for brug af rettigheder til sammenligning med andre lande. Det er nemmere at få gode aftaler, når organisationerne har mange at forhandle dem på vegne af, så også på rettighedsområdet er du, via dit medlemskab, med til at skabe en god, kollektiv forhandlingsposition.
Det er vigtigt, at du får hjælp til at tage et såkaldt “rettighedsforbehold” i dine kontrakter, og når det gælder Performex, sparer du 10 procent i administrationsbidrag, når du er medlem af Dansk Artist Forbund. Et medlemskab af et fagforbund er med til at opretholde og værne om udnyttelse af dine rettigheder, hvad enten det er rettigheder for arbejde eller ophavs- eller personret.
Spørgsmål til aftalerne?
Har du spørgsmål vedrørende aftaler, minimumssatser og overenskomster, kan du skrive til jura@artisten.dk.
